Gå til hovedindhold

Trykforøgerstationerne Lejre, Thorsbro og Risby

-

  • Læs op

Indhold

    Lejre Trykforøger er placeret ved Gl. Landevejsstien. Herfra forøges trykket, således at højere liggende områder i det nordlige Albertslund kan forsynes, primært boligområdet omkring Galgebakken og Industriparken. Dette område udgør sektionen Industriparken.

    Risby trykforøger forsyner det højt liggende boligområde i sektionen Risby, og er placeret i en brønd på hjørnet af Herstedvesterstræde og Gl. Landevej.

    Ved både Lejre og Risby trykforøgere fungerer systemet således, at trykket øges til et fast tryk, som kan ændres, hvis der er brug for at optimere trykket.

    Thorsbro trykforøger er placeret på et aftag fra transportledningen fra Værket ved Thorsbro. Bygværket findes i en brønd placeret i græsarealet mellem Tueholmstien og Rendsagervej.

    Trykforøgeren er konstrueret som nødforsyning, således at hele Albertslund kan forsynes fra Vandværket ved Thorsbro, hvis Albertslunds primære aftag på transportledningen fra Værkerne ved Lejre og Marbjerg tages ud af drift, for eksempel pga. vedligeholdelse. Trykforøgeren motioneres dagligt for at holde den i drift.