Gå til hovedindhold

HOFORs stikledningsordning for drikkevand

Opdateret 24-09-2026

HOFOR har som udgangspunkt ansvaret for at vedligeholde vandledningerne fra vandværket frem til de enkelte ejendomsejeres matrikelgrænse.

Indhold

    HOFOR har som udgangspunkt ansvaret for at vedligeholde vandledningerne fra vandværket frem til de enkelte ejendomsejeres matrikelgrænse.

    I Albertslund Kommune har det været muligt at tilbyde ejendomsejere at overdrage drift og vedligeholdelse af private jordvandledninger (herunder ventiler) til HOFOR.

    Det vil sige at vandjordledningerne fra matrikelgrænse og frem til fundament eller vandmåler, efter aftalens indgåelse, vedligeholdes af HOFOR, under forudsætning af, at det er lovligt udført.

    HOFOR er påbegyndt opsigelsen af Albertslundaftalerne april 2026. HOFOR har indhentet to uafhængige juridiske vurderinger, som begge finder den nuværende ordning ikke overholder gældende lovgivning, og opsigelsen er i overensstemmelse med aftalen.

    Aftalen kan i sin fulde form ses på hofor.dk. HOFOR registrerer kunder med aftale i deres GIS-system.

    Der bliver dermed opsagt i alt 1.800 aftaler, med ophør for både drikkevands-, regnvands- og spildevandsledninger pr. 1. august 2027. HOFOR har i opsigelsesbrevet henvist til deres hjemmeside hvor borgerne kan finde flere oplysninger om opsigelsesprocessen, samt kontaktoplysninger hvor der kan rettes henvendelse.

    Når aftalerne er ophørt, vil alle vandledninger (stikledninger) beliggende på private matrikler tilhøre grundejeren, mens forsyningsledninger uden for private matrikler vil tilhøre HOFOR. Det betyder samtidig, at drift og vedligehold af stikledninger på private matrikler overgår til grundejeren. Figur 2 illustrerer ejerforholdet efter ophør af aftalen.

    Figur 2: Illustration af ejerforhold på vand og spildevandledninger efter ophør af Albertslundaftalerne p. 1. august 2027.

    Hvis HOFOR har igangværende arbejde på stikledninger inde på privat matrikel ved ophør d. 1. august 2027, færdiggøres arbejdet af HOFOR.

    Vandrør, der ligger uden for matrikelgrænsen, vil som udgangspunkt tilhøre HOFOR. Dette gælder også for ledninger i private fællesveje, medmindre andet er aftalt.

    Vandrør i private fællesstier eller grundejerforeningens stisystemer, tilhører som udgangspunkt grundejer og ikke HOFOR.

     

    Aftalen kan i sin fulde form ses på hofor.dk. HOFOR registrerer kunder med aftale i deres GIS-system.