Rent vand fra "kilde til kande"
Drikkevandet i Albertslund Kommune har en god kvalitet, men rent drikkevand er ikke nogen selvfølge.
Drikkevandet i Albertslund Kommune har en god kvalitet, men rent drikkevand er ikke nogen selvfølge. I Danmark hører vi ofte beretninger om vand, der er blevet forurenet med miljøfremmede stoffer eller må koges, fordi der er kommet bakterier i vandsystemet.
Det kræver en stor indsat at bevare det gode, sunde og rene drikkevand. Vi har brug for at alle, dvs. både kommuner, vandforsyningsselskaber, borgere og virksomheder gør en indsats for at passe på grundvandet, da grundvandet ikke kender til kommunegrænser.
I afsnittet "Mål og indsatser" kan du få et overblik over de mål, vi alle skal hjælpe med at gennemføre i planperioden for at bevare det gode drikkevand. Målene er inddelt i fire overordnede emner: Forsyningssikkerhed, Vandkvalitet, Miljø og Vandspild.
I afsnittet "Organisering" kan du se hvem der tager sig af de forskellige opgaver i forbindelse med den daglige produktionen af drikkevand. Du kan også se de løbende driftsmål, der er gennem hele vandforsyningskæden og de principper vi arbejder efter. De løbende driftsmål er beskrevet for de fire overordnede område i vandforsyningskæden: Grundvand, Vandværker, Ledningsnet og Forbruger.